Tilbage



Udvikling

Hvordan er vi kommer hertil?   -   Hvad skal vi nu?   -   Tommy Falkeøje fortæller.



- se/hør tidligere -

19. Imperialisme (1:01)
I slutningen af 1800-tallet blev udplyndringen af de fattige lande meget intens. Mennesker i disse lande havde ingen sjæl - mente man. Så dem kunne man slå ihjel - uden dårlig samvittighed. Alt hvad der var på kloden af råvarer, fødevarer mm. kunne man frit tage og sejle til Europa og USA. Mange fik dårlig samvittighed over, at man også fragtede slaver. Men man mente, at mennesker i de fattige lande var ligesom dyr. De levede meget primitivt i naturen. Men man kunne godt bruge dem som arbejdskraft. Nu handlede det bare om at få så meget som muligt. Overførslen fra de fattige lande blev sat i system. Hvis nogle lokale mennesker gjorde modstand, skød man dem (systematisk helt op til 1960'erne).

 
 

20. Første Verdenskrig (0:43)
Tyskland, som var spærret inde midt i Europa, havde ikke nogen stor flåde af skibe, som kunne fragte råvarer og fødevare hjem fra de fattige lande. Og det medførte en "verdens"-krig, som egentlig handlede om, hvem der skulle herske over klodens kolonier. Tyskerne tabte krigen. Umiddelbart efter kom der en revolutionær socialistisk opstand i Tyskland. Men både borgerskabet og socialdemokraterne nedkæmpede den blodigt. Og bagefter døde mange fattige tyskere af sult.

 
 

21. Socialistiske revolutioner (0:27)
Under og efter Første Verdenskrig kom der revolutioner i Rusland og Kina. De vestlige lande forsøgte at forhindre det, men magtede det ikke. Man kan diskutere om det var socialisme, fordi socialisme i starten var noget med lokalt selvstyre. Men belært af den historiske udvikling satte man sig i både Rusland og Kina på statsmagten.

 
 

22. Anden Verdenskrig (0:37)
Tyskland følte sig uretfærdig behandlet efter Første Verdenskrig. De skulle betale krigserstatning til de andre europæiske lande. Og Tyskland havde kun nogle få kolonier, men de blev også "afleveret" til andre europæiske lande ved krigens slutning. Store dele af den tyske befolkning led økonomisk nød - og nogle sultede ihjel. Men Tyskland rejste sig af asken. De blev økonomisk stærke - og nu ville de skaffe sig kolonier tæt på - og det var mod øst. De startede så Anden Verdenskrig i 1939 med et angreb mod Polen - i samarbejde med Sovjetunionen (Rusland og lande omkring - dannet i 1922). I 1940 angreb tyskerne det vestlige Europa. Og i 1941 angreb de også Sovjetunionen. Den tyske plan var en ny verdensorden; men de tabte krigen.

 
 

23. Racisme og jøde-udryddelse (1:11)
Dengang i 1930-40'erne troede "alle", at bevidstheden sad i blodet. Flertallet af tyskere havde germansk blod i årerne. Jøderne havde jødisk blod. Tyskland ville lave et national-socialistisk rige, hvor alle skulle være som én stor familie. Men det ville jøderne ikke være med til. Og til sidst besluttede tyskerne så at udrydde jøderne, så man kunne få den nye samfunds-orden. Omkring 6 millioner jøder blev likvideret i nogle udryddelses-lejre (koncentrations-lejre).

 
 

24. Den kolde Krig (1:06)
Efter Anden Verdenskrig kom en oprustning mellem Øst og Vest. Øst var Sovjetuníonen - bestående af Rusland og de omkringliggende lande. Vest var NATO - bestående af USA og de Vest-Europæiske lande. Allerede i 1970 begyndte en diskussion i Rusland mellem stalinisterne, som sad på regerings kontorerne og i militæret - og leninisterne, som havde flertallet i det kommunistiske parti. Skulle man tage Tredje Verdenskrig - ikke ikke? Det endte med, at Sovjetunionen nedlagde sig selv i 1991. Siden har NATO mere og mere forsøgt at spærre Rusland militært inde - med raketter, flådeøvelser mm.

 
 

25. Vietnam Krigen (1:11)
Fra 1955 til 1975 førte USA krig i Vietnam. Sagen var, at vietnameserne ikke ville være underlagt Vestens økonomiske udplyndring (imperialisme). Og amerikanerne mente, at det var nødvendigt at statuere et eksempel, så andre lande ikke ville forsøge at frigøre sig fra imperialismen. Alle lande i Sovjetunionen ydede økonomisk hjælp - og gav våben til vietnameserne. Det indebar, at arbejderne i Øst-Europa ikke havde råd til nogen velstands-stigning, mens arbejderne i Vest-Europa fik en masse velfærdsgoder. Og det blev brugt i propagandaen til at fortælle, at socialisme gjorde arbejderne fattige, mens kapitalisme gjorde arbejderne rige. USA tabte krigen i Vietnam.

 
 

26. Kultur-revolution i Vesten (2:12)
Både i Nord-Amerika og Europa kom der mange protest-bevægelser, der ændrede hele samfundet. Man kaldte det for "græsrods-bevægelse" - og aktivisterne var "græsrødder". Man satsede ikke på at ændre noget via Folketinget. Man gik bare i gang med at lave det, som man fandt rigtigt. Og det skete lokalt. I de aktive grupper skiftede man også væk fra "ledelse" til et mere folkeligt demokrati, hvor man snakkede sig til rette om, hvad man skulle.

 
 

27. Propaganda (1:20)
De fleste aktivister fra 1970'erne husker det som nogle fantastisk gode år, hvor der skete en masse godt. Propagandaen derimod omtaler 70'erne som nogle seksuelle eksperimenter, hvor man troede på en frigørelse, som viste sig at være dårlig - og kun medførte problemer. Det var ikke magthaverne, der knuste kultur-revolutionen. Det var mest nogle venstreorienterede, der var meget massive i deres argumentation for, at alle skulle være med i "partiet" - og at man skulle erobre statsmagten og indføre socialisme. Det medførte uendelig megen snak, indtil folk ikke mere gad at være med. Og de forskellige samfunds instututioner fik så genindført de gamle normer fra før 60'erne.

 
 

28. JEG'et flytter til hjernen (1:59)
Før 1985 var "fjenderne" nogle DER-UDE. Nu er det ens egen krop. Tidligere var der terapi, hvor man skulle forene de splittede følelser i kroppen. Nu løber man og laver fitness - og terapi handler om at få de dårlige følelser væk. Tidligere kunne politikerne tale om "lovens ånd" - nemlig de tanker og følelser, som var grundlaget for at lave en lov. I dag består en lov kun af nogle bogstaver på papir. Moral og etik var tidligere noget spirituelt, som spillede en rolle i ens tankegang. Nu er tankerne lige så en-dimensionelle som et computer program. De fleste lider af ensomhed. Halvdelen lider af angst og depression. Mange unge hader sig selv. For at modarbejde det, griner TV-værterne. Og der er konkurrencer, hvor alle griner. Sport gør, at vi kan juble. Og alkohol og narkotiske stoffer gør, at vi kan holde det ud.

 
 

29. Udplyndring af fattige lande (1:12)
Vestlige fabrikker er flyttet ud og har ansat lokale arbejdere, så der er kommet en mellemklasse, der er blevet rigere. Men den fattigste tredjedel af folk i u-landene er blevet fattigere og fattigere år for år gennem de sidste 30 år. I 1990 var der 600 millioner uden fattigedomsgrænsen. I 2015 var der 900 millioner under fattigdomsgrænsen. FN (De forenede Nationer) kaldte det en halvering af fattige under fattigdomsgrænsen, fordi der i samme periode var sket en befolknings tilvækst. Så hvis man regner i procent, passer det. Hvis man ser på, hvor mange procent, der i 1990 var under fattigdomsgrænsen - og hvor mange procent, der var det i 2015 - ja, så var det en halvering. Men FN oplyste aldrig, at de regnede i procent. Mange forskere i u-landene deltager ind imellem gerne på FN's konferencer, men mener, at vesterlændinge ikke aner, hvad der foregår i den fattige del af verden.

 
 

30. Imperialistiske krige og oprør (0:52)
Det sker jævnligt, at der i et fattigt land kommer oprør mod imperialismen. Men så finder USA en krigsherre og giver ham våben og en masse penge - hvorefter han erobrer magten og bliver en lokal diktator - eller en pseudo-demokrat, der er korrupt. I Irak modsatte sådan en diktator sig USA - men så startede man Irak krigen og myrdede diktatoren og indsatte en USA-venlig regering. I Afghanistan var der nogen, der valgte at føre krigen i New York - med 2 flyvemaskiner, der fløj ind i to højhuse. Men så startede USA Afghanistan-krigen 2001-2021 (og Danmark fulgte med som sædvanligt). Igen viste det sig, at et bevæbnet folk aldrig kan besejres. USA tabte krigen og valgte at forlade Afghanistan.

 
 

31. Ny verdens orden (1:38)
Kina, Indien, Rusland, Syd-Afrika, Brasilien og en lang række af de fattige lande har besluttet, at de vil lave en ny verdensorden, fordi de ikke længere vil være med til imperialismen. Der skal ikke længere handles i amerikanske dollars - men enten i lokale valutaer eller en helt ny (måske kinesisk). Det har medført en voldsom militær oprustning i NATO. Europæerne skal have dobbelt så meget militær - og skal have Rusland som fjende. Amerikanerne skal så have Kina som fjende. Sagen er bare, at Rusland har så mange atom-raketter (fra den kolde krigs tid), at de kan kaste atombomber ned over London og mange amerikanske byer. Ganske vist kan NATO gøre det samme mod russiske byer. Men ingen er interesseret i sådan en krig. Lige nu (2023) kæmper Rusland om adgang over land til Krim halvøen, hvorfra de kan så kan sejle ud på verdenshavene. Og NATO fører så krig via Ukraine - for at forhindre det. Det ender sikkert med en våbenhvile, hvor krigen ikke standser - men der opstår en permanent pause i krigshandlingerne.

 
 

32. Hvordan tænker kineserne? (1:32)
Kinesisk politik kører i 20-års runder. De første 5 år er der en proces, hvor man skal blive enige om, hvad der skal ske - og sørge for at alle er med på planen. Så udfører man det meget hurtigt og konsekvent. Man er klar over, at der så er en lang periode, hvor befolkningen skal vænne sig til det nye. Og så skal man bruge en del år på at evaluere - for at blive klar over, hvad der var godt - og hvad der var skidt. I de 20 år holder alle sig til planen. Også selvom noget går skævt. Man retter først op på det i den følgende 20-års runde. Fra 2020 til 2040 skal man dels ændre alt det tekniske, som man har lært fra Vesten, så det passer til socialisme - kalder de det. Og dels skal man have et militær, der er lige så stærkt som USA, så Vesten ikke tør bekæmpe den nye verdensorden, som man vil skabe sammen med mange andre lande.

 
 

33. Alle kulturer har en særlig visdom (1:17)
Årsagen til at en kultur er opstået og har eksisteret i et par tusinde år er jo, at kulturen bygger på en særlig visdom, som man holder fast i. Lige nu kan vi i Vesten erkende visdommen i vores egen kultur - men kan ikke få øje på visdommen i andre kulturer. Tilsvarende kan mennesker i den arabiske kultur erkende visdommen i deres kultur - men kan ikke få øje på visdommen i andre kulturer. Og tilsvarende gælder for alle de andre kulturer.

 
 

34. Alle kulturer har også problemer (1:52)
I vores kultur har vi mange psykiske syge mennesker. Set med systemets øjne skal vi hjælpe disse mennesker med medicin og psykolog hjælp. Men det er selve samfunds systemet, der producerer disse psykiske sygdomme. Og vi skal derfor lære af andre kulturers visdomme - og ændre vores samfund, så vi ikke længere producerer disse problemer. Vi har også problemer med familie og natur. Også her skal vi lære af andre kulturer. Løsningen er ikke nye love. Løsningen er ingen love. For vi skal i fremtiden kunne skifte rundt mellem mange forskellige bevidstheds-systemer. Det nytter ikke, at vi har 10 gange så mange love som nu - for at lovene skal passe til alle de forskellige situationer, som kan opstå. Lovene skal begrænses til nogle få, som alle mennesker i alle kulturer godt kan forstå. De skal bygge på det naturlige og oprindelige i menneskets natur.

 
 

35. Alle vil det gode (2:00)
Man kan jo ikke være med i alt - så derfor bruger man sine kræfter på det, som man ved noget om og er i gang med. Men det duer ikke længere. For så er man med til at fastholde alt det dårlige på de områder, som man ikke lige arbejder bevidst med. Og det gør også, at "vi", der arbejder med "vores" emne, kan indse, at de andre, der arbejder med "deres" emne, egentlig er reaktionære, fordi de er med til at fastholde hele det system, som egentlig er problemet. Det er gået indtil nu, fordi vi jo flyder i materiel overforbrug, som skyldes udplyndringen af de fattige lande. Men det vil standse. De nuværende magthavere tror, at der bare skal en grøn omstilling til. Men vi er flere og flere, der kan indse, at selve systemet skal ændres.

 
 

36. Kultur-natur-mødesteder (2:04)
Vi skal oprette nogle steder, hvor det nye kan spire frem. Det skal være lidt ligesom højskolerne, der startede i slutningen af 1800-tallet. Det skal være billigt (gratis) at komme. Man skal komme ofte. Man skal danne nye fællesskaber. Og man skal måske bosætte sig anderledes - og måske lave noget helt nyt. Nogle er parate til det nu. Andre vil lige se, hvordan det udvikler sig de kommende år. Man kan komme for at snuse til det nye. Eller man kan begynde at organisere det nye. Vi skal genskabe livet nede i jorden. Vi skal dyrke fødevarer, der er super sunde, så vi ikke bliver syge. Vi skal ændre børneopdragelsen, så børn og unge ikke længere skal påføre sig 3 spaltninger i deres bevidsthed. Vi skal lære af andre kulturer. Alle er velkomne.